Ruhåret Hønsehund

Racenummer DKK: 0980
Gruppe : 07
Racens hjemland :
Specialklub : Dansk Ruhår Klub

Tidligste alder ved fotografering

HD foto : 12 måneder
AD foto : 12 måneder
OCD foto : 12 måneder

Racen har følgende minimumskrav for at kunne anvendes i avl

Avlskrav

  • HD: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
  • von Willebrands Disease type II: Afkom kan kun stambogsføres såfremt begge forældre før parring er DNA-testet og fundet genetisk fri for vWD-II.
    En DNA-test gælder for livstid. Hvis begge forældredyr er kendt vWD-II fri, bortfalder testkravet for vWD på afkommet, som herefter registreres "Fri grundet forfædrenes DNA-test".
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
    For udenlandske tyske hunde er INT. HEGEWALD PFÜFUNG eller stamtavlen påstemplet ”Zuchttauglich” er gældende som testikelstatus/kryptorchidattest.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK
  2. Summen af forældredyrenes HD indeks på parringstidspunktet skal være mindst 186
    Udenlandsk hanhund: Ved parring med en udenlandsk hanhund, der endnu ikke har fået beregnet indeks i Danmark, kan afkommet få basis plus stambog, såfremt hannens HD status er A og tævens indeks er mindst 86 eller såfremt hannens HD status er B og tævens indeks er mindst 96

Indført 07.05.2013

Parringsforbud farver

Hunde af farvevarianten sort-skimmel må kun parres med brunskimmel og lys-skimmel (tidligere betegnet gråmeleret). Der må således ikke parres sortskimmel til sortskimmel eller sortskimmel til brun, fordi disse kombinationer kan give helt sorte hvalpe, hvilket ikke er godkendt efter racens standard.

Halekupering

Ifølge "Bekendtgørelse om halekupering af visse hunderacer" må halekupering foretages på hvalpe efter Ruhåret Hønsehund. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 1991.
Fra den 1. juni 2011 vil der være krav om, at der - sammen med registreringsanmeldelsen af kuldet - fremsendes en dyrlægeattest, hvor den udførende dyrlæge attesterer, at kuldet er kuperet af dyrlægen, inden de er 4 dage gamle.
Dyrlægeattest ligger forneden på siden som en fil.

 

Farver for racen

Forkortelse

Brun B
Brunskimmel B/SK
Lys-Skimmel L/SK
Sortskimmel S/SK

Filer

Dyrlægeattest kuperingsracer
Dyrlægeattest kuperingsracer i PDF
Racestandard