Avlskrav
- BOAS-graduering: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel BOAS-status, der er godkendt til avl, registreret i DKK. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. Undersøgelsen må ikke være mere end 24 måneder gammel på parringstidspunktet.
- Godkendt er: grad 0, I
- Grad II og III må ikke bruges i avl. Hunde, der er opereret i luftvejene, sidestilles med grad III og må altså heller ikke bruges i avl.
- Frostsæd fra hanhunde, der er afgået ved døden før 01.08.23, kan bruges til tæver med BOAS-grad 0 eller I
- BOAS - Avl med udenlandske hanhunde: DKK godkender udenlandske BOAS-gradueringer, hvis de er udført i henhold til ”The Kennel Club & University of Cambridge Respiratory Function Grading Scheme”.
Hvis en udenlandsk avlshund befinder sig i Danmark på en dispositionserklæring, skal den opfylde racens danske avlskrav. Det samme gælder for udenlandske hanhunde fra lande, der tilbyder BOAS-graduering efter Cambridge modellen.
Udenlandske hanhunde fra lande, hvor det ikke er muligt at få foretaget BOAS-graduering efter Cambridge-modellen, kan anvendes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid have BOAS-grad 0 eller I.
Frostsæd fra hanhunde, der er afgået ved døden før 01.08.23, kan bruges til tæver med BOAS-grad 0 eller I
- Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
- Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her
Ikrafttrædelse: 01.05.2024
Fremstilling af hunde uden stamtavle
Fransk Bulldog kan fremstilles med henblik på at få en åben stamtavle og komme i DKK’s x-register og herigennem opnå godkendelse af stambogsføring. Start ansøgningen og læs mere her: https://www.dkk.dk/stambog/fremstilling
Ikke godkendt Farve
Bruges om farver, der er uønskede/diskvalificerende i racens standard.
Ingen farve giver avlsforbud, da fokus skal være på sundhed, temperament og genetisk variation, når hunden i øvrigt opfylder racens avlskrav. |